dagbog

Cambodia 1
Her er en film fra Cambodia (del 1). Den er her og på youtube.

Den 14. februar fløj vi fra Bangkok i Thailand til Siem Reap i Cambodia. Det er en lille tur på en
times tid.

Det var aftalt med hotellet, at vi blev hentet i tuktuk. Det tog ca. 45 minutter at køre fra lufthavnen til
hotellet.

Tuktuk 1 klar til afgang.

Tuktuk 2 næsten klar til afgang.

Så er vi afsted.

Det var en super tur fra lufthavnen, hvor vi fik et indtryk af Cambodia lige fra starten.

Og så gik det direkte ned i hotellets smukke pool. Vi boede på hotel Bayon Shadow Villa - en meget kort
gåtur fra centrum.

Restauranten blev nøje udvalgt efter deres fiskespa.

Fødderne bliver dejligt bløde bagefter.

Og så kunne vi sidde med tæerne nede hos fiskene og se, hvad der ventede os de næste par dage.

Kristian fik også inspiration til drikkevarer de næste par dage.

Siam Reap ligger i det nordvestlige Cambodia og har ca. 140.000 indbyggere.

Så ligger vi der på rad og række igen og får cambodiansk massage - og ja, der er forskel på cambo-
diansk og thailansk massage.

Der var også lidt musikunderholdning, omend der ikke var så mange til at lytte.

Alfred har fået tilkæmpet sig dynen og sover længe.

Men så måtte vi op, for vi skulle til et af rejsens mål: Angkor Wat

Tuktukkens sydlige ende er i højt humør.

Max hygge:)

Det samme gælder tuktukkens nordlige ende

Der er flere måder at se Angkor Wat på. Den første dag valgte vi at tage Small Tour. Den starter ved
templet, der har lagt navn til området Angkor Wat. Selve området strækker sig over 400 kvadrat-
kilometre og er fyldt med templer og andre arkæologiske fund.

Hele området indeholder flere sten end pyramiderne og der boede på et tidspunkt 1 mio mennesker,
hvilket gjorde byen/området til verdens største præindustrielle by, inden khmerene erobrede den.

For voksne og store børn er der krav om lange bukser = knæene skal være dækket. Juliane havde
strømpebukser med, men smeltede i varmen, så hun hev godt ned i kjolen ved checkpointsene.

Mange af stenene er hugget på stedet ud af et stykke.

Angkor Wat er det eneste stadig fungerende tempel i komplekset og indviet til hinduismen. Templet
blev bygget i det 12. århundrede.

Så går vi mod udgangen for at finde vores tuktukmand, der kan køres os videre på den store tur.

Der sad flere steder flagermus i tårnene.

Over broen hen til templet med de ikoniske tårne, der også findes i det cambodianske flag

Der er et større restaureringsarbejde i gang - en del af entréprisen går til at restauere bygningerne.

Der er stor forskel på templerne. Pre Rup havde udover pyramidetårne en cisterne

Alfred med et kig ned til cisternen.

Her kunne man, hvis man var gammel nok, komme op i toppen og se udsigten.

Vi gik først rundt for at finde den rigtige trappe

Og så var der tre, der gik til tops.

Juliane og Alfred kigger ud af vinduet og ned til...

Sigurd og Louise, der sidder i skyggen til højre.

Der blev tændt lys på toppen.

Inden turen gik ned igen.

Der var også aber i tempelkomplekset.

Der spiste alle de rester, som de kunne komme i nærheden af.

Her kører vi ind ad Sydporten til Angkor Thom. Der er i alt 5 porte - en i hvert verdenshjørne plus
en ekstra i øst til at køre de døde ud. Her ses et lille udsnit af 54 gudevogtere, mens der i modsatte
side af vejen er 54 gudedæmoner.

Der er faste pladser i tuktukken.

Et tempel med vogtende væsener betrædes.

216 ansigter dekorerer Bayon-templet.

Så blev det lige 220 ansigter

Dette tempel har skiftet religiøsitet alt efter, hvem der herskede.

Sigurd ser på de tændte lys i templets inderste kerne.

Området var forladt i mange hundrede år, så skoven har plantet sig selv oveni templerne.

Sigurd på en af de mange stier, der er blevet restaueret.

Endnu et af de mange templer, som vi besøgte.

Der var en fast rute, men vi fik tuktukføreren til at stoppe flere gange uden for ruten, så vi kunne se
nogle af de mindre kendte templer.

Louise har fundet johannesbrødtræ, som bruges i syltetøj i Danmark.

Vi er blevet sat af og går en lille rundtur hen til det næste tempel.

Elefantterrasserne er et af de mere berømte templer, hvor der er elefanter i front (kan ikke ses på
billedet). Det er bygget i starten af det 13. århundrede.

Den spedalske konges terrasse ligger lige i nærheden af elefanterne og bliver kaldt sådan grundet et
cambodiansk sagn om en spedalsk konge og/eller fordi der var en statue, der grundet mos og slid så
ud som en spedalsk person.

Et tættere kig på den spedalske konges terrasse.

Her kørte vi ud af østporten - portene er bygget ens: 3,5 m bred og 7 m høj. Så der er ensretning, der
vender efter behag.

Så så vi flere flotte templer

Her er det berømte Ta Prohm, der blev bygget i 1100-tallet.

Templet blev forladt i 1500-tallet, og siden begyndte træer at vokse op igennem murværket.

Her er Juliane foran en af de kæmpe rødder.

Og nu også Kristian.

Rødderne har virket bevarende på templet, så det ikke er blevet så medtaget af tidens tand, som det
ellers kunne have været.

Kæmpe rødder

Templet var stort.

Ahhh - en mand, der sælger shakes. Alle fik lov til at vælge deres egen favorit

Med en shake i hånden kunne der ses på flere templer.

Kristian foran både ruin, træ og bygninger

Et af de velbevarede tårne.

Øverst i tårnet sidder der flagermus.

Sidste stop på ruten var Banteay Kdei, der har været besat af munke.

I forbindelse med Banteay Kdei templet ligger en lille sø, som blev det sidste kig for denne dag.

For poolen ventede os på hotellet, og det var dejligt at få en opfriskende dukkert!

Vi bestilte som regel nogen fælles, så man kunne smage noget forskelligt. Men forårsruller var til en
del af menuen.

Fiskene kildede Sigurd under tæerne.

Og Kristian lod fisk være fisk og smagte en lokal øl.

Man bliver jo afhængig af fodmassage! Juliane sidder lidt for sig selv, for hun skal have...

Manicure og pedicure:)

Og Sigurd fik besøg af en lille pige, der var meget betaget af ham.

Hun ville gerne massage ham under fødderne og snakkede meget ivrigt.

En sød lille pige.

Så gik vi på markedet, hvor Kristian havde mødt en meget hård, men sød cambodiansk sælger.

Så gik det mod Angkor Wat igen. Vi var klar til det Grand tour.

Preah Khan var første stop på det Grand Tour, som har samme antal templer, men med større afstand
imellem. Alfred er nu i lange shorts, der dækkede knæet, og som Kristian og han havde købt på markedet hos
den søde sælger. Der var statuer på vej mod templer.

Ved tempelbroen vogtede guder over floden. De trækker den hinduistiske gud Vasuki.

Templet er fra det 12. århundrede

Her ser vi på templet.

Her ses bedende eremitter i templets indre.

Her er endnu et træ vokset ind over templet.

Træet er både en beskyttelse, men kan også skade mere, hvis det ikke fjernes.

På vej til det næste tempel stødte vi på dette hus.

Og midt i det hele hang et lille træstykke midt i luften.

Det måtte Kristian fotografere.

Altså træet lader sig jo ikke sådan rykke...

Det næste sted lå et godt stykke inde i en sø

Et hyggeligt lille sted med træer og små ildsteder.

Sigurd får sig en gyngetur i en af rødderne.

Sigurd fikogså lov til at fotografere

Og så skal vi da også lige se fotografen selv.

En lang bro med sump på hver side førte hen til næste tempel.

Tre dejlige børn tager sig en slapper i skyggen.

En glad Alfred betragter templet fra en sten.

Et indgangsparti skjult bag trærødder.

Et andet slags træ med andre rødder.

Vi fandt vores tuktukmand, der kørte os videre.

Sydsiden er klar til næste tempel.

Væsener vogter over tempel gennem hundredevis af år.

Et lille tempel, hvor Sigurd tændte et lille lys.

Fra templets top: East Mebon. East Mebon er et af de ældre templer fra 900-tallet.

Alfred har fundet en god plads i skyggen.

Så er vi på vej ned af vejen igen.

Men der var tid til et sidste billede på toppen.

Elefanten er den sidste ud af tre, der står ved East Mebon.

Tid til en shake og en kold cola.

Så nåede vi frem til næste tempel: Pre Rup. Navnet betyder Vend kroppen.

Pre Rup har også tre tårne, men det skal ikke forveksles med det mere berømte Angkor Wat.

Trappen går op til tårnene.

Og her er kigget ned i gården.

Og et kig oppe på plateauet.

Med Kristian i forgrunden.

Og der bliver også kigget på udsigten i den gode vejr.

Gemt væk i en skov.

Og så går det atter ned ad trappen. Trinene er for korte til, at man kan gå med fødderne på dem, og
da det er meget uhøfligt at vise fodsåler i Cambodia, bliver man nødt til at gå sidelæns ned.